Grønland

Grønlands befolkning fordeler sig med 47000 indb. i 18 byer og 9.648 indb. i ca. 60 bygder som er beliggende på øer eller halvøer, overvejende langs den grønlandske vestkyst. Kun ca. 3500 mennesker er bosat på Østgrønland, fordelt i to byer og ni bygder. Centraliseringen af befolkningen har medført, at mange mindre bygder ikke har helårsbeboelse mere.

I bygderne varetages opgaverne af en bygdebestyrelse bestående af tre til fem medlemmer. En del af disse bygder er meget små, hvor der typisk bor 30-75 indbyggere, mens der kun er meget få bygder, der har over 200 indbyggere.

Da Grønland er en ø må man enten flyve eller sejle til Grønland. Det er en af de dyreste destinationer i verden på trods af at denne transport er statsstøttet.

Den måde man transporterer sig på Grønland er hovedsagelig til bens, til vands og i luften. Da næsten ingen byer og bygder er forbundet indbyrdes med veje, er de eneste transportmidler på Grønland, fly (ofte helikoptere), skibe og i visse områder hundeslæder og snescootere. I byerne er der veje, der er således en del biler i forhold til indbyggertallet. Snescooter og hundeslæde udgør en mulighed når der er sne, og bruges aktivt af enten traditionelle fangere og ikke-fangere. De moderne ruteskibe forbinder Grønlands byer og bygder på vestkysten fra nord til syd. Trafikken til Østgrønland foregår kun med fly og helikopter og transportskibet ankommer ikke i 5 måneder hver vinter.

Skibsfarten kan besværliggøres p.g.a isbjerge og tilfrossent havvand i vintermåneder. Flytransport kan således også besværliggøres af vejrlige forhold. Da der er tale om store afstande og ustabilt vejr, må man ofte have tålmodighed, når man rejser i Grønland. Der er havneanlæg i 16 byer, anløbs- og fiskeribroer i 60 bygder, 12 lufthavne, 5 heliporte og 42 helistop.

Backpacking_160X600-9